'Vi Griner Hele Vejen Til Banken' | Information

En vinrød sportsvogn puster ud på parkeringspladsen med en åndedrætslignende blæselyd. Det er, som om den ånder lettet op og fornemmer, hvilket privilegium det er at have kørt lige gennem finanskrisen uden at få så meget som en skramme.

Sportsvognen holder parkeret foran Hotel Hesselet ved Nyborg Strand i anledning af konferencen 'Back to business', der er et seminar for topledere i danske kapital- og venturefonde. Alle vegne på det lille strandhotel vrimler det derfor med forretningsmænd i sommerslips og jakkesæt.

»Der er igen optimisme over hele linjen, og vi kan se et stort potentiale,« konstaterer Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Danish Venture Capital and Private Equity Association (DVCA).

Han henviser storsmilende til en ny Deloitte-undersøgelse, som DVCA har fået lavet. Den viser, at samtlige ledergrupper i 26 danske kapitalfonde forventer både at købe og sælge flere virksomheder, at priserne vil stige, og at investeringerne vil blive øget i løbet af 2011 og 2012. Tre ud af fire i undersøgelsen oplever også, at bankerne »er mere parate til at finansiere nye opkøb«, hvilket er essentielt for kapitalfondenes forretningsmodel.

»Så vi er back to business,« siger Jannick Nytoft fornøjet, selv om han få minutter senere modererer udsagnet en anelse: »Det er naturligvis ikke helt business as usual, for krisen kan stadig mærkes. Men det går fremad.«

Bedre ry

I en pause stimler jakkesættene sammen i kø på den skrånende græsplæne foran hotellet. De er lokket til af de vaffelis, som iskæden Paradis Is sponsorerer i dagens anledning. Paradis Is ejes af kapitalfonden Executive Capital. De frosne kugler med smag af jordbær og vanilje skaber yderligere optimisme på konferencen, og snakken går livligt om alt fra au pair-regler til golfhandicap. Længere nede af græsplænen vandrer forretningsmænd frem og tilbage med is i den ene hånd og mobiltelefon i den anden. Forretningerne skal passes, selv om der er pause.

Det er ikke kun internt i branchen, at krisestemningen er ved at lette. Trods hård kritik under finanskrisen, fornemmer kapitalfondene allerede i dag, at deres image er forbedret. 37,5 procent af de adspurgte kapitalfonde oplever ifølge Deloitte, at pressens og politikernes syn på kapitalfonde er blevet mere positivt.

Det med image har ellers ikke altid været lige let for kapitalfondene. I 2007 kom Poul Nyrup Rasmussens legendariske bog I grådighedens tid. Her udråbte den toneangivende socialdemokrat kapital- og hedgefonde til at være den moderne økonomis helt store syndere.

Siden ramte finanskrisen, som gav Nyrups ræsonnementer yderligere klangbund. Betaler kapitalfonde virkelig ikke deres skat? spurgte folk sig selv. Udsulter fondene sunde virksomheder til fordel for egne kortsigtede gevinster? Bidrager de til uigennemsigtighed på finansmarkedet, så det hele bare buldrer og bobler af sted?

Spørger man på konferencen her, er svaret på alle spørgsmålene: Nej! Nej! Nej!

»Vi har haft mange, mange diskussioner, også med Poul Nyrup Rasmussen. Vi mener ikke, at kritikerne har skelnet mellem forskellige fondsmodeller, og meget af det er noget nonsens. At vi ikke betaler skat, passer absolut ikke, og det kan vi også dokumentere. Derfor bliver debatten forhåbentligt mere faktabaseret. Det er den eneste måde at vinde den på.« siger Ole Steen Andersen, der er bestyrelsesformand for DVCA.

Han mener ikke, at kapitalfondende havde noget ansvar for finanskrisens opståen, selv om store dele af virksomhedsopkøbene foretages med banklån. De store investeringssummer, fondene kan mønstre, har tværtimod bidraget til at stabilisere økonomien under krisen, mener DVCA.

Ordet imod sig

I konferencesalen fyger det med engelske forretningstermer, og en analytiker fra Deutsche Bank taler om estimater for europæisk »dry powder«, mens en anden beretter om business angels, investment drivers og private equity partners. Selv om alle mændene i Nyborg nikker indforstået, når slides med tal og grafer suser hen over lærredet, er fagsproget måske et af branchens problemer.

»Den store udfordring er, at ingen forstår, hvad forskellen er på kapitalfonde, venturefonde og hedgefonde. For almindelige mennesker er det hele bare noget finansielt. Men det her er slet ikke en finansiel branche, for kapitalfonde opererer i den virkelige verden. Vi køber og udvikler og sælger virksomheder. Vi burde kalde det noget andet, for ordet er imod os,« siger Jannick Nytoft og smager selv lidt på ordene 'kapital' og 'fond'.

»Ja, det lyder da også som noget mærkeligt noget,« konstaterer han.

»Billedet af os er nok, at vi er nogle unge gutter, der kører Porsche og sikkert kommer på Café Victor. Det er ærgerligt, fordi man burde se os som folk, der investerer noget og faktisk selv lægger hånden på kogepladen ved at løbe en risiko,« siger han og forklarer, at her rigtignok kan tjenes mange penge, men at der kan tabes lige så mange.

»Vi griner hele vejen til banken, hvis det går godt, men må græde hele vejen fra skifteretten, hvis det går galt.«

Nyt i Danmark

Højkonjunkturen i 00'erne, den lave rente og det stadig mere åbne europæiske marked førte til kronede dage for kapitalfondene i Europa, der for alvor ekspanderede efter årtusindskiftet.

Det første eksempel i Danmark er fra 1991, men først 10 år senere tog udviklingen for alvor fart. Ifølge en undersøgelse fra CBS' Center for Economic and Business Research fandtes der i 2008 mindst 17 kapitalfonde i Danmark, som havde opkøbt 192 virksomheder og investeret i mere end 100 andre. DVCA's egne tal viser, at mens fondene i 1998 forvaltede fem mia. kr., havde kapitalfondene i 2008 45 mia. at investere.

Store virksomheder som ISS, Post Danmark, Falck og Royal Scandinavia blev inden for få år købt af kapitalfonde. Det største og nok mest omdiskuterede opkøb var det af TDC, der i 2005 blev overtaget af fem kapitalfonde. Siden er TDC's kurver for både vækst, egenkapital, omsætning, medarbejderantal og aktieværdi faldet, og som CBS-undersøgelsen diplomatisk konstaterer, var TDC-opkøbet ikke »nogen ubetinget succes«. Der skete efter overtagelsen også et bemærkelsesværdigt fald i TDC's skattepligtige indkomst. Udviklingen fik fyldig dækning i pressen, og det understøttede Nyrup-bevægelsens argumenter i offentligheden.

Pensionskroner

Offentlig kritik er et ømt punkt for kapitalfondene, som netop lever af troværdighed og tillid. Målet er hele tiden at lokke investorer til at skyde penge i en fond, som køber virksomheder, der derefter sælges på det helt rette tidspunkt med en forhåbentlig høj avance. Det er blandt andet de danske pensionsselskaber, der skyder penge i de danske kapitalfonde, og pensionsselskaberne kan ikke acceptere, at der hesker tvivl om, hvorvidt pensionskronerne sættes i noget nogenlunde etisk forsvarligt.

»Mange af de større pensionsfonde er relateret til arbejderbevægelsen, og vi frygtede i en periode, at de ville få et decideret forbud mod at investere i kapitalfonde. Så vi ville miste en vigtig investorgruppe. De hører mere på, hvad Poul Nyrup siger, end på, hvad vi siger,« siger Ole Steen Andersen, der hele tiden forsøger at forklare, at en stor del af kritikken er rene myter.

»Tag nu den om, at vi ikke betaler skat. Det er nonsens! De fleste betaler skat et eller andet sted. Så er der ganske vist steder, hvor skatten er meget lav. Men alle er skattesubjekt et sted. Vi søger blot nogle strukturer, som er robuste over for alle mulige skatteændringer, og som betyder, at investorerne kun skal betale skat det sted, hvor de befinder sig. Derfor er det oplagt at søge mod de såkaldte skattelylande. Det gøres så til synonym med skatteunddragelse, selv om investorerne i sidste ende betaler skat af deres gevinst. For din pensionskasses vedkommende i Danmark,« siger han.

Reguleringstsunami

Flere på konferencen taler rædselsslagent om EU's AIFM-direktiv, der snart skal udmøntes. Med direktivet vil der blive stillet strengere krav om åbenhed til både kapital- og hedgefonde.

»Krisen har desværre betydet, at vi er blevet ramt af en reguleringstsunami. Havde det ikke været for finanskrisen, havde kritikken aldrig fået ben at gå på. Så den har kostet dyrt,« siger Jannick Nytoft.

Ifølge Uli Fricke, der er formand for den europæiske brancheorganisation og en af konferencens få kvinder, lobbyes der lige nu intenst for at minimere generne ved det nye direktiv. Sagen er bare, at »reguleringen til dels er selvforskyldt«, siger hun.

»Vores industri er i de seneste 15 år vokset så meget, at vi ikke har opdaget, hvor meget indflydelse og betydning, vi har fået. Indtil 2007 opførte vi os, som om vi var håndværkere fra 1993, der kunne køre det hele i små, private sammenhænge, uden at vi behøvede tale med nogen. Det skabte en mistro blandt politikere i mange lande,« siger hun og forklarer, at der nu påbegyndes en omdømme-undersøgelse, der skal følges op af en velkoordineret charmekampagne i flere lande.

Intet lært

Der skal dog meget til at imponere socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen. Han har ikke umiddelbart fået et mere positivt syn på branchen.

»Vi har ikke løst problemet, selv om der er nye europæiske regler på vej. Men nu må kapital- og hedgefondene acceptere større åbenhed omkring deres gøren og laden, så vi får adgang til at se, hvad der foregår,« siger han.

Poul Nyrup Rasmussen knytter ikke store forhåbninger til kapitalfondenes egne løfter om åbenhed og ansvar.

»Det ser desværre ud, som om de intet har lært af finanskrisen, og skatteunddragelserne foregår præcis, som de gjorde før krisen, under krisen og efter krisen.«

Trods imageproblemerne slutter konferencedeltagerne i Nyborg med en lille golfturnering. Arrangørerne forbyder desværre Informations fotograf at tage billeder af klicheen. Men der er ellers ingen grund til at skamme sig hverken over krisen eller over det faktum, at der er nogen, som tjener mange penge på at turde tage en chance, mener Jannick Nytoft.

»Og på et eller andet tidspunkt skal man jo tilbage til forretningerne,« siger han og anslår, at der fra de seneste kriseår har ophobet sig 10 milliarder danske kroner i uforløst kapital, som er parat til at blive investeret. Så nu gælder det bare om at komme back to business.