Volkswagen ID.4: Få Alt At Vide Om Den Store Elbil Lige Her
Có thể bạn quan tâm
Nyheder
Formel 1
Gallerier
Motorsport
Bilmærker
Audi
BMW
Citroën
Cupra
Ford
Hyundai
Kia
Lamborghini
Mazda
Mercedes
Nissan
Peugeot
Porsche
Skoda
Suzuki
Opel
Tesla
Toyota
Volvo
VW
Flere bilmærker
Biltest
Brugttest
Guides
Leksikon
Bilpleje
Biltilbehør
Billeasing
Lovgivning
Dæk og fælge
Blogs
Redaktørens dagbog
Bojes Autounivers
Freddies Lounge
Bachmanns Bilblog
Magasinet
Mød redaktionen
Spørg Bil Magasinet
Månedens magasin
Podcast
Video
Nyhedsbrev
Log udVW ID.4 – alt hvad du skal vide
Volkswagen ID.4 er en stor og rummelig elbil fra VW-koncernen. ID.4 er 32 cm længere, fire cm bredere og seks cm højere end lillebror VW ID.3, men akselafstanden på 277 cm er den samme.
De ekstra 32 cm er således udelukkende kommet udhængene til gode, hvilket som regel betyder, at bagsædepladsen er uændret. Men ID.4 har betydeligt mere plads ved bagsædet også til knæene, ligesom bagagerummet er større. Det er på 543-1.575 liter.
Nyt omkring årsskifte 2025 er blandt andet en forlænget fabriksgaranti på fem år.
Her kan du få et overblik over alt, hvad der kan være relevant at vide om ID.4:
Indholdsfortegnelse
- Test: VW ID.4 GTX – nu med lang garanti
- Hvor lang er rækkevidden i ID.4?
- Hvordan kører VW ID.4 GTX?
- Hvordan er kabinen i VW ID.4?
- Danske priser på Volkswagen ID.4 (marts 2025)
- Hvor hurtigt kan VW ID.4 lade?
- Længere garanti på VW ID.4
- Samlet vurdering – VW ID.4 GTX Max+
- Brugttest af VW ID.4
- Software-problemer på de første ID.4
- Opdateringer skulle løse problemet
- Brugt ID.4 har stadig serviceaftale
- Brugttestresultat af VW ID.4

VW ID.4 GTX har unikke detaljer på fronten – blandt andet integrerede lygter i "gællerne".
© Frederik T. Frey
Test: VW ID.4 GTX – nu med lang garanti
Frederik T. Frey & Patrick Boje Jensen, marts 2025
Sidste år igangsatte Volkswagen-koncernen udrulningen af en opgraderet drivline, som blev annonceret til MEB-platformen i forbindelse med VW ID.7. Kort fortalt drejer det sig om en mere effektiv elmotor, der betyder, at man kan hive både flere hestekræfter og mere rækkevidde ud af elbilerne.
Samme opdatering er også introduceret i Audi Q4 e-tron og Skoda Enyaq, og opdateringen gælder både for ID.4 og ID.5.
Kort fortalt betyder det en ydelsesforøgelse fra 204 hk til 286 hk i de baghjulstrukne varianter og fra 299 til 340 hk i de firehjulstrukne – herunder den GTX-variant vi tester. Samtidig er rækkevidden i ID.4 øget med 15-20 km, alt efter variant.
Også den maksimale ladeevne er hævet for den firehjulstrukne GTX-variant, fra 135 kW til 175 kW.

GTX-varianten af ID.4 har 20" hjul. Op til 21" kan tilkøbes.
© Frederik T. Frey
Hvor lang er rækkevidden i ID.4?
Alt efter variant, version og batteristørrelse er den opgivede WLT-rækkevidde mellem 362 km i ID.4 med 52-kWh-batteri, 170 hk, baghjulstræk i Pure+-versionen og 546 km i Move+-versionen med 77-kWh-batteri, baghjulstræk og 286 hk.
ID.4 findes med det større 77-kWh-batteri – i varianter med enten bag- og firehjulstræk. Her svinger effekten mellem 286-340 hk i den kraftigste variant, GTX Max+.
Læs også: Derfor bruger elbiler SÅ meget strøm på motorvejen

VW ID.4 GTX har en ladeevne på hhv. 11/175 kW.
© Frederik T. Frey
Hvordan kører VW ID.4 GTX?
Med 340 hk og firehjulstræk kunne man fristes til at tro, at ID.4 GTX lægger op til en frisk kørestil, men det gør den ikke. GTX Max+ lyder måske som en fætter til GTI, men betragt den mere som kraftfuld og luksus-orienteret ID.4.
Den tyske familieelbil føles både stor og tung – hvilket samtidig giver et indtryk af tryghed og rolig opførsel. De let gyngende køreegenskaber går en lille smule ud over køreoplevelsen på motorvej, hvor ID.4 ikke opleves nær så stabil som f.eks. ID.7.
Diverse køreassistenter er velfungerende, og det headup-display, der følger med GTX, er et godt supplement til den i forvejen digitale kabine.
VW ID.4 må trække 1.200 kg. på krogen, på nær i GTX-varianten hvor den må trække hele 1.400 kg.

Elmotoren i ID.4 GTX yder 340 hk. I bilens front er der ikke et frunk.
© Frederik T. Frey
Hvordan er kabinen i VW ID.4?
Kigger du i kabinen, er opdateringerne tydelige. Kabinen domineres af en 12,9 tommer skærm til infotainment-systemet, der ellers har været et af ID.4’s største problemer.
Kabinen lider dog stadig under en angst for fysiske knapper. Så godt som alt betjenes med touch, og vi savner betjeninger, der er lettere at bruge uden at fjerne øjnene fra vejen.
Systemet har i forbindelse med opdateringen fået en gevaldig overhaling med en helt ny opbygning af menuer og en helt ny processor, der får systemet til at reagere hurtigere, og det kan mærkes. Hvor man før i tiden skulle køre flere minutter, før man kunne bruge skærmen til noget, står infotainment-systemet til rådighed nærmest øjeblikkeligt, og der er heller ikke klumper i loadingtiden, som vi på redaktionen før har set.
Den trådløse opkobling til Android Auto/Apple Carplay fungerer upåklageligt.
Bagagerummet måler 543-1.575 liter, og det er let at udnytte. Til gengæld er der intet frunk i ID.4.

Sportsundervogn fås i forskellige pakker. Den billigste af disse koster 5.495 kr.
© Frederik T. Frey
Danske priser på Volkswagen ID.4 (marts 2025)
VW ID.4
- ID.4 Pure+: 170 hk og 52 kWh batteri med en rækkevidde på op til 362 km. Startpris: 299.995 kr.
- ID.4 Life+: 170 hk og 52 kWh batteri med en rækkevidde på op til 358 km. Startpris: 324.995 kr.
- ID.4 Move+: 286 hk og 77 kWh batteri med en rækkevidde på 546 km. Startpris 339.995 kr.
- ID.4 Style+: 286 hk og 77 kWh batteri med en rækkevidde på op til 544 km. Startpris: 379.995 kr.
- ID.4 Style+ 4Motion: 286 hk og 77 kWh batteri med en rækkevidde på op til 523 km. Startpris: 394.995 kr.
- ID.4 GTX Max+: 340 hk (4Motion) og 77 kWh batteri med en 515 km rækkevidde. Startpris: 429.995 kr.
Læs også: Hvor tung må traileren være, hvis ud kører elbil?

Sæderne med integreret nakkestøtte og GTX-prægning er unikke for denne variant af VW ID.4.
© Frederik T. Frey
Hvor hurtigt kan VW ID.4 lade?
Opladningen i denne ID.4 GTX Max+ foregår med op til 175 kW – dermed indtager denne variant førstepladsen ved lynladestanderen i ID.4-familien, hvor de øvrige varianter må nøjes med hhv. 135 kW og 143 kW. Også opladningen er et punkt, der blev bedre med opdateringen i 2024. Ved hjemmeladeren er ladeevnen 11 kW for samtlige varianter og versioner af Volkswagen ID.4.
Det er værd at bemærke, at tyske Auto, Motor und Sport har målt, at VW ID.4 lader hurtigere fra 10-80 pct end biler som BMW i4 og Polestar 2, der har en maks. ladekapacitet på henholdsvis 200 kW og 205 kW. Begge de biler kunne dog fylde rækkevidde på hurtigere.*
*Afsnittet om opladning er uddybet og udvidet.

Kabinen er holdt i mørke toner. "Multimediepakke Plus" med blandt andet head up-display er standard i GTX.
© Frederik T. Frey
Længere garanti på VW ID.4
Audi, Cupra, Skoda og VW har netop forlænget garantien på nye elbiler fra to til fem år.
Bil Magasinet, FDM og andre medier har været efter VW-gruppen for den hidtidige fabriksgaranti på kun to år, men i december 2024 ruskede gruppen op i markedet ved at gå fra to til fem års garanti på elbiler (Cupra havde allerede 5 år/100.000 km garanti).
Garantien på 5 år/150.000 km gælder for alle eldrevne person- og varebiler fra Semler-gruppen, der er udleveret fra egne forhandlere fra og med 1. december 2024.

Moonstone Grey-lak med sort tag er muligt på ID.4 GTX – det koster ikke ekstra.
© Frederik T. Frey
Samlet vurdering – VW ID.4 GTX Max+
Siden lanceringen af Volkswagen ID.4 er bilen udelukkende blevet bedre. Opdateringen har givet mere power, en smule længere rækkevidde – ligesom ladeevnen er forbedret.
Den sidste fjer i hatten satte den danske importør, da den meddelte, at man fra 1. december tilbyder fem års/150.000 km-garanti på nye elbiler fra mærkerne Audi, Cupra, Skoda og VW. Der er tale om en reel garanti, og det lægger pres på andre mærker, der tilbyder to års garanti.
Er GTX så den rette ID.4-variant? Det må være op til den enkelte at afgøre. GTX har unikke designdetaljer, særlige forsæder, mere standardudstyr, bedre ladeevne og mere power. Med en pris på 429.995 kr. koster den 35.000 kr. mere end den næstdyreste variant.
PLUS
- Markant forbedret infotainment
- Letkørt og komfortabel
- Rummeligt bagagerum
- Fem års garanti
MINUS
- Flere konkurrenter lader hurtigere
- Kabinen mangler fysiske knapper
Testbil: VW ID.4 GTX Max+ 340 hk (2025)
- Pris: 429.995 kr.
- Årlig afgift: 780 kr.
- Ydelse: 340 hk og 560 Nm
- Topfart: 180 km/t
- 0-100 km/t: 5,4 sek.
- Rækkevidde : 515 km (WLTP)
- Maks. ladekapacitet: 175 kW
- Mål: 458/185/161 cm L/B/H
- Vægt: 2.256 kg
- Last: 514 kg
- Påhæng på anhængertræk: 1.400 kg
- Bagagerumsplads: 543-1.575 liter

© Bernt Kastberg
Brugttest af VW ID.4
Testen er foretaget af Bernt Kastberg i samarbejde med Biltorvet.dk august 2024.
VW’s store ellert, ID.4, har været skæmmet af massive software-problemer på de første årgange. Det er synd, for den store SUV er generelt solid og komfortabel.
ID.4 blev lanceret i to varianter: En lille med batteri på 52 kWh, motor på 148 hk, og en rækkevidde på 345 km.
Den store har et batteri på 77 kWh og motor på 204 hk, samt en rækkevidde på op til 525 km. Begge trækker på baghjulene. Dertil kom en GTX med det store batteri, to motorer og knap 300 hk. I dag kan du også få en variant med 286 hk eller 340 hk og firehjulstræk – begge med det store batteri på 77 kWh.
ID.4 har masser af plads, især bagsædet er imponerende, og gulvet er her helt fladt, da bilen er fri for en kardantunnel. Desuden er den også ret komfortabel, og betjeningen er minimalistisk. Derfor er gearvælgeren placeret ved siden af instrumenthusets skærm.
Elbilen bygges i Zwickau, Tyskland, som har bygget over seks mio. biler siden 1990, så de ved nok, hvordan en folkevogn skal skrues sammen – men hele produktionen på fabrikken skulle omlægges til elbiler, og det gav åbenbart lidt hikke.

© Bernt Kastberg
Software-problemer på de første ID.4
ID.4 og ID.3 led fra starten af software-problemer, altså det system og de programmer, der styrer sensorer, køreprogrammer og hvad, der vises på skærmene.
Menusystemet i sig selv kan være langsomt reagerende, og ting som dæksensor, opkobling til mobil og bakkamera kan drille. Desuden meldes der om, at den ikke vil lade på ladestandere, men det er mest, hvis man bruger tredjeparts-app, oplyser VW til os.
Tilmed var der vrøvl med 12V-batteriet, hvor der kunne opstå en kortslutning, og det udløste en decideret tilbagekaldelse på omkring 40.000 biler globalt.
En anden tilbagekaldelse, som krævede værkstedsbesøg, var, at kontrolmodulet til højvoltbatteriet fik en fejl, som medførte tab af kraft. To gange fik alle biler opgraderet software. Først til version 2.4, samtidigt med at 12-voltsbatteriet blev skiftet og sikret.
Opdateringer skulle løse problemet
Et års tid efter kom opdatering 3.2, og igen skulle vognen besøge et værksted – i hele to dage. En del af opdateringen var, at også kontrolmodulet til bilens højvoltovervågning blev opgraderet.
Den gode nyhed er, at med disse opdateringer skulle de fleste af software-problemerne være løst.
Derfor er det oplagt, når du er på jagt efter en ID.4, at tjekke, om den er opdateret til hvert fald version 3.2, eller 3.1, som opdateringen hedder, hvis den er blevet leveret fra fabrikken med seneste udgave af systemet. Det er alle biler siden maj 2022. Det gøres blot at vælge app-ikonet for software i skærmens menusystem.
Det var også tilfældet med vores testbil, en ID.4 Pro Performance First Edition, der venligst er udlånt af Au2Vest i Taastrup.
Der er senere sket andre opdateringer, så i skrivende stund hedder det version 3.5 – men disse senere opgraderinger henter bilen selv trådløst.
Ud over de mange software-problemer, som jo kan være en pestilens i sig selv, så er der ikke de store problemer med drivværket på MEB-platformen, som ID.4 deler med mange andre modeller fra VW-gruppen.
Læs også: Alle elbiler fra VW.

© Bernt Kastberg
Brugt ID.4 har stadig serviceaftale
Der har været eksempler på slid i de såkaldte kødben i undervognen, som forbinder krængningsstabilisatoren med hjulophænget. Det giver støj, når der køres over ujævnheder. Ud over det har der været utætte tætningslister for eksempel ved de bageste sideruder. Det er ting, som skiftes på garantien.
Som en tryghedsskabende foranstaltning – eller for at holde bilen på egen banehalvdel – blev den solgt med en gratis 4-årig serviceaftale, så VW har stort set haft alle bilerne til service på sine egne værksteder.
Det har jo den fordel, at køber du en brugt, vil den stadig lidt endnu have serviceaftalen inkluderet.
Ejerne på diverse internetfora priser ID.4 for, at den er komfortabel og godt bygget. Det eneste, som en del ejere ikke forstår, er, hvorfor man skal vælge login eller klikke på noget andet for at fjerne en dialogboks, som titter frem på skærmen, hver eneste gang man starter vognen. Andre kan sagtens leve med den lille sten i skoen.
VW oplyser, at grunden er, at bilen kan dele data, og ifølge EU-regler, skal man altså give samtykke til det, hver eneste gang man starter bilen.
Brugttestresultat af VW ID.4
Plus
- Komfortabel
- Rummelig
Minus
- Har døjet med softwaren
Vi synes:
ID.4 er stor og velkørende, men har været skæmmet af mange problemer med softwaren på de første eksemplarer.
Læs også

Test af de bedste plugin-hybrider i 2024

Alle test af elbiler: Find den bedste elbil på markedet i 2026!

Guide: Her er leveringstiderne på nye elbiler

BREAKING: Her er Årets Bil i Danmark 2021
Từ khóa » Vw Id 4 Danmark
-
VW ID.4 | SUV Elbil | Oplev Bilen Her Og Se Priser!
-
VW ID.4 GTX | SUV Elbil | Oplev Elbilen Og Se Priser Her
-
VW ID.4 – Overbevisende Elbil Til Familien - FDM
-
VW ID.4 – Gør Op Med Myterne Om Elbiler - FDM
-
VW ID.4 - Lige Nu Har Vi 149 Brugte Til Salg - Biltorvet
-
Volkswagen Udvider ID.4-serien Med Endnu En Firehjulstrukket Version
-
ID.4 - Volkswagen Amager
-
Stærke Priser: VW ID.4 Fra 319.995 Kr. - BILER.
-
VW ID.4 Danmark | Facebook
-
FØRSTE TEST I DANMARK - VW ID.4 Tæsker Lillebror På Alle Punkter!
-
Volkswagen ID4 Leasingpriser Og Specifikationer | LeasePlan
-
VW ID.4 Blev Den Mest Solgte Elbil I Danmark - Mobilsiden
-
Volkswagen Introducerer Komplet Modelprogram På ID.4 Med Priser ...